Bamsestolen – Alt du skal vide om Wegners Bamsestol

Bamsestolen - Alt du skal vide om Wegners Bamsestol

Mere Bamsestol? Så læs videre her -->

Bamsestol – Billede – © PP Møbler

I denne artikel kan du læse hvordan du kan få fingrene i en “billig” Bamsestol. Hvor og hvor meget det koster at ombetrække en Bamsestol, og hvorfor alle synes at Bamsestolen er så fantastisk. Lyder det interessant? Så læs videre her, og ja lige pt er prisen på en ny Bamsestol som det billigste 121.500kr

Bamsestolen Af Hans J. Wegner – 1951 – AP19 – PP19

Vi tager lige en hurtig info runde inden det hele starter, og det er der en god grund til. Læs nu bare videre.

Bamsestolen blev designet i 1951 af Hans Jørgensen Wegner for AP Møbler og fik derfra sit modelnummer AP19. I 1953 blev PP Møbler (det er ikke en taste fejl) underleverandør af stellet til AP19 og AP Møbler producerede stolen i en del år frem. Efter nogle år ude af produktion begyndte PP Møbler at producere stolen igen i anledning af deres 50 år sammen med Bamsestolen, tilbage i 2003. Stolen der bliver produceret i dag hedder derfor PP19, og ikke AP19. Det er godt at vide hvis du er på jagt efter en Bamsestol til billige penge.

Grunden til at AP19 kom til at hedder Bamsestolen, var pga en journalist som skulle anmelde den. Han fik følelsen af at stolen krammede ham, og at den havde “poter” der hvor hænderne hviler. Det mente Anker Petersen, direktør ved AP møbler, var et rigtig godt navn, og derfra kom navnet Bamsestolen.

Bamsestolen af Hans J. Wegner - 1951 - AP19 - PP19

Billede – © PP Møbler

En Rigtig Billig Wegner Bamsestol Findes Ikke, Men Der Er Måske En Vej…

Billede – © PP Møbler

Hvis du bare skal eje en Bamsestol

Men synes at 60-75.000kr er lidt for meget for en flot brugt AP19, så må du væbne dig med tålmodighed. Det første du skal gøre er at sætte minimum 35-40.000kr til side på en konto, så du til hver en tid kan betale for et godt tilbud når du møder det. Det næste du skal gøre er at oprette annonceagenter på diverse salgsplatforme, så du bliver underrettet i det sekund en billig Bamsestol bliver sat til salg. Til sidst skal du vide hvordan du verificere at det er en ægte Wegner Bamsestol og ikke en kopi fra England du har mellem hænderne. Du kan spørge sælgere om det er en kopi (man må ikke sælge kopier), og så tjekke under stolen om der er emblemer, mærker eller serienumre fra AP Møbler eller PP Møbler. Til sidst skal du ikke forveksle den med Svend Skipper’s Bamsestol som også blev designet i 50’erne.

Billede – © PP Møbler

Vente og være tålmodig – En Bamsestol er værd at vente på

Det tager oftest lang tid når man er på “rigtig” tilbudsjagt, og det er ikke uhørt at det kan tage over et år. Sidst jeg skulle finde en Wegner stol (CH07) som passede inden for mit budget ventede jeg omkring 5 måneder før jeg fandt en til den rigtige pris.

Som du kan se på billedet havde Lauritz.com d.19-09-19 en Bamsestol på auktion til 31.000kr plus diverse gebyre. Det er nok ikke den endelige pris da folk gerne byder mod enden af en auktion, men igen så kan du jo være heldig og få den til fx 40.000kr. Så har du lige sparet minimum 20.000kr.

Hvad Koster Det At Få Ombetrukket En Bamsestol?

Billede – © PP Møbler

Ombetrækning af en Bamsestol koster omkring 10-15.000kr. Du kan sikkert betale meget mere hvis du vil have en noget fancy stof, og skummet også skal totalrenoveres.

Her er en lille liste over møbelpolstre som har priser på ombetrækning af Bamsestolen:

apmoebelpolstring.dk

designclassique.dk

polsterafdelingen.dk

En Skipper Eller Wegner Bamsestol

Billede – © PP Møbler

Bamsestol vs Bamsestol

Bamsestolen fra hhv Svend Skipper og Hans Wegner ligner måske lidt hinanden, men de er ikke ens. Og det er prisen så sandelig heller ikke. Med en nypris på omkring 21.000kr er Svend Skippers version jo ca 6 gange billigere. Skippers stol har træ hele vejen rundt om poterne, hvor Wegner’s er betrukket på undersiden. Skipper har én række knapper, Wegner’s har 3 og den generelle form omkring hovedet er også en smule anderledes. Er det snobberi at Wegners bamsestol er så dyr? Helt sikkert. Men det er jo også en af grundene til at den er så eftertragtet.

Hvorfor Er Folk Så Vilde Med Bamsestolen?

Billede – © PP Møbler

Det enkle svar er…

Det er verdens bedste lænestol. Punktum. Du finder ikke en stol som er så utrolig behagelig at sidde i, og samtidig udstråler elegance og karakter som denne stol gør det. Du kan se fjernsyn i den. Du skal fordybe dig i en bog. Du kan meditere. Du kan side på tværs i den. Og du kan helt ubesværet sove i den. Det er bare en perfekt lænestol. Du kan godt finde andre lænestole som også er gode, men ingen har det samme komfortniveau som Bamsestol har. Det er kombinationen af kvalitet, komfort og voldsom pris gør at lige præcis denne stol er en af de mest eftertragtede designklassikere på markedet lige pt.

Har du allerede en Bamsestol

Og skal du til at indrette din stue, så klik lige her og læs en super artikel omkring indretning af stuen. Står du derimod med 121.500kr der bare er ved at brænde et hul i lomme på dine bukser, så kan du jo altid brænd dem af på en bamsestol.

Ha en super dejlig dag.

Hello Creation

Hans Christian Thisen

Jeg er 32 år, har været industriel designer i 8 år og bor nu i mit hus nr 2 som jeg har renoveret helt fra bunden. Denne blog er til for at hjælpe og inspirere dig, så du kan blive klogere og føle dig mere sikker i dine indretningsprojekter.

Til info: Affiliate Links

Nogle links i denne artikel er affiliate links. Jeg linker kun til ting som jeg synes er brugbare og som læseren af artiklen kan have gavn af. Jeg vil dog ikke lægge skjul på dette, da jeg på den måde kan tjene et par håndører til fredagssnåller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *